Mama  Safari

Tanzania Familie Safari 

8 dage/ 7 nætter Safari 


DAG 01: FRA KILIMANJARO LUFTHAVN TIL HOTEL I ARUSHA
I vil blive hentet i lufthavnen og eskorteret til bilen for at køre til jeres hotel i Arusha. Arusha er byen, hvor alle safarier i det nordlige Tanzania starter. Hvis I har tid gå en tur i byen, og nyd Afrika, når det er bedst. Lad penge og værdigenstande blive på hotellet. Se på træskærerne, som laver vældig fineskulpturer.
Overnatning : Snow Crest Hotel
Måltider : Morgenmad

DAG 02 : ARUSHA / LAKE MANYARA NATIONAL PARK
Lake Manyara Parken er berømt for sine klatrende løver og sine mange fuglearter. Der findes også mange elefanter her, og giraffer er heller ikke usædvanlige at se her. Parken er ikke ret stor, men hyggelig. Når man kører rundt, ser man mange marekatte.
Overnatning : KirurumuTented Lodge 
Måltider : Morgenmad, picnic frokost, middag 
DAG 03 : SERENGETI NATIONAL PARK
Efter morgenmaden kører I til Serengeti National Park. I vil besøge Ol Duvai Gorge. Det er udgravning, hvor man har fundet meget gamle menneskerester. Der er en form for game drive på turen, og I vil spise picnic frokost på turen til jeres Camp. Her bor I i telte, som står permanent i området. Disse har eget badeværelse og toilet. På turen er der store chancer for at se gnuer og zebraer.
Overnatning : Mapito Tented Camp 
Måltider : Morgenmad, picnic frokost, middag
DAG 04 : SERENGETI NP
To gange game drive - en morgen og en eftermiddag. Serengeti er  fyldt med dyr af alle slags. Her kan I møde elefanter, bøfler, løver og leoparder, for ikke at tale om geparder. Hyæner er der også mange af. Næsehorn er dog mere tvivlsomt om I vil se her, da krybskytter har næsten udryddet dem. I vil se masser af  antiloper og gazeller her. Måske vil I også se klippegrævlinger. De ligner store marsvin, men er i familie med elefanten.
Overnatning : Mapito Tented Camp
Måltider : Morgenmad, picnic frokost, middag
DAG 05 : NGORONGORO KRATERET
Efter tidlig morgenmad køres mod Ngorongoro krateret. I vil besøge en Masai Landsby på vejen til jeres lodge. 
Overnatning : Ngorongoro Farm House eller tilsvarende
Måltider : Morgenmad, picnic frokost, middag


DAG 06 :  KRATERET / TARANGIRE
Efter morgenmaden kører I ned i krateret og er dernede i 6 timer. Krateret er 250 kvadratkilometer og 600 meter dybt. Alle "Big Five" - løve, bøffel, næsehorn, elefant og leopard findes her. Jeg  har set de fire, men leoparderne er svære at finde. De fleste af elefanterne er gamle hanner, der ikke rigtig kan klare sig. Her har de et fristed.
Overnatning : Maromboi Tented Camp eller tilsvarende
Måltider : Morgenmad, picnic frokost, middag
DAG 07 : TARANGIRE NP
Efter morgenmaden vil I blive informeret om jeres program for dagen. Derefter er der afgang til Tarangire National Park. I Tarangire har jeg set det største antal elefanter i flok (over 120). Der er dog en ulempe ved denne park, der er masser af tsetsefluer. De bider, men de bærer ikke sovesyge. Det klør heller ikke efter de har bidt.
Overnatning : Maromboi Tented Camp eller tilsvarende
Måltider : Morgenmad, picnic frokost, middag



DAG 08 : FRA TARANGIRE TIL ARUSHA
Efter morgenmaden returneres til Arusha. I bliver kørt  til Kilimanjaro lufthavn til jeres fly hjem. Det sidste alternativ er at fortsætte til Zanzibar til badeferie. Zanzibar er meget muslimsk, og det skal man vide på forhånd. Man skal følge deres normer, og ikke anstøde nogen ved for dristig påklædning. Man kan dog stadig bade i bikini og ligeledes tage solbad i bikini. Men badetøjet skal kun bruges på stranden.
Måltider : Morgenmad

Information om pris fåes ved at sende en mail -  


I tilbudet er medregnet: 

Lufthavnstransport med assistance.
Alle måltider nævnt i programmet.
8 sæders safari minibus eller 4 x 4Landcruisers/Landrovers med pop op tag, så man har et godt overblik og kan få gode billeder mens man er på safari. 
Engelsktalende guide/chauffør.    
Park indgangs billetter.
Chaufførens løn
Alle regeringsskatter 

Tilbudet gælder ikke:

- International flybillet  -  kan skaffes 
- Lufthavnsskatter
- Drikkepenge (cirka  5-7 USD per dag per person til chauffør/guide) 
- Drikkevarer, tobak, vasketøj og andre ting af personlig karakter
- Måltider der ikke er angivet i ovenstående program
- Udflugter der ikke er angivet i ovenstående program 
- Visum til Tanzania - fås ved indrejse - 50 USD
- Sygdomsafbestillingsforsikring ( 5 -  6 % af rejsens pris )
- Rejseforsikring
- Vaccinationer