Innvik, Geiranger Fjord, Hemsedal og Oslo

Onsdag 7. juni.

Kilometer kørt tirsdag 486.
Vi stod tidligt op  for at fortsætte turen til Innvik. Det regnede, og skyerne hang meget lavt. Regnen kom sådan lidt on and off, men skyerne blev liggende langt nede af fjeldene. Vi skulle passere Trollstigen, som det hedder sig at disse norske trolde huserer på. De bygger varder (små stendynger). Og ganske rigtig fandt vi en masse af disse. Alle turisterne bliver glade, når de får at vide, at dette er gjort af troldene. Der er tre smukke fjelde, som man kan se på denne tur, nemlig kongen, dronningen og bispen. Men som sagt var de indhyllet i skyer, så man kunne kun lige ane dem.  Efter Trollstigen skulle vi passere Ørnevejen, hvor Ørnesvingen har en usigt, der tager vejret fra en. Geiranger fjord ligge dybt nede med turkisfarvet vand, og store krydstogtskibe lå dernede.

Det var så flot så flot. Vi kørte så ned til Geiranger by og tog en turistfærge til Hellesylt. Vi sejlede hele Geirangerfjord igennem. Guiden fortalte om fosserne og de gamle gårde vi sejlede forbi. En af fosserne eller rettere sagt 7, blev kaldt de syv søstre. De blev aldrig gift. Lige overfor på den anden bred var så Frieren. Den fos har ligesom et omrids af en flaske midt i, og sagnet siger han henfaldt til druk. En af de gamle gårde lå, så man måtte benytte en rebstige for at komme dertil. Hver gang skatteopkræveren kom for at inkassere sit tilgodehavende, trak bonden stigen op, og så måtte han gå igen med uforrettet sag. En anden af de gamle ejendomme avlede får og geder. Desuden havde de rigtig mange frugttræer. Et år høstede de 100 kg abrikoser, som er usædvanligt at dyrke så højt mod nord, men klimaet, lige der hvor gården lå, var perfekt til frugtavl. Eyvind er træt nu, så vi skipper Bergen. I Innvik boede vi på missionshotel.



Norge har rigtig mange fosser - her er nogle stykker af dem

Geiranger fjord med Hurtigrutens skib i bunden


Vi sejlede på fjorden, og det var ubeskriveligt smukt

Denne fos hedder "de syv søstre" - fortællingen går på de aldrig blev gift



Til venstre:
På modsatte bred ligger så fossen - "frieren". Som man kan skimte ligner klippen i midten en flaske, og man fortæller at han henfaldt til druk

Her holdt vi lunch pause

Torsdag 8. juni.

Nu går det hjemad. Vi stoppede først ved bræen Suphelle og senere i Borgund for at se stavkirken der. Den stod færdigbygget ca. år 1200. Vi så utrolig mange får og geder på turen. Eyvind er blevet vant til luksus på denne tur, så han ville gerne have 2 nætter på Park Radisson i Fornebu før resten af hjemturen.


Suphelle bræ

Borgund Stavkirke - dette er fra museet på modsatte side af vejen

Det samme gælder dette

Borgund stavkirke

Her er klokketårnet



Det er bare så flot


Skiløjperne i Hemsedal

Hemsedal kirke
Fredag 9. juni.

Kilometer kørt hertil 449.
Vi er nu i Fornebu på Radisson. Vi kunne ikke få rabat, men til gengæld fik vi business suiten til normal værelsespris. Vi skal bare hvile ud inden hjemturen, så vi har booket to nætter her. Vi gik tur ved stranden og så på fuglelivet og blomsterne. Det var ren afslapning.

Fornebu i Oslo

Gåtur ved vandet

Lørdag 10. juni

Så går det  for alvor hjemad. Vi starter fra hotellet efter en formidabel morgenmad. Klokken er 0830. Vi kører gennem Oslo for at komme nærmeste vej til ruten hjem. Der er ikke meget trafik sådan en lørdag morgen, så det går strygende gennem Oslo. Vi skal gennem Sverige, hvor landskabet er noget forskelligt fra, hvad vi har været vant til de sidste 3 uger.

Den sidste aflæsning af kilometertæller viser, at vi i alt har kørt  7518 km. Det  er noget af en bedrift på 23 dage, og hvor vi ikke kørte flere dage.

Vores Øresundsbro