Bodö og Mo i Rana

Torsdag 1. juni.

Søndag kørte vi 577 km. Vi kørte slet ikke på Lofoten. Det var Øyvind der var chauffør der. Ja det vil sige, den sidste dag kørte Eyvind og Øyvind i vor bil til golfbanen og Henninsvær. Vi stod op klokken 0530 og gjorde os klar til afgang. Vi skulle være i Svolvær 2 timer før afgang for at være sikre på, at vi kunne komme med. Vi havde forsøgt at bestille plads, men det kunne man ikke før 7. juni. På vejen så vi ingen dyr, men landskabet er så smukt, at det næsten ikke går at beskrive det. Ved færgen skulle vi bruge et toilet. Det lå sammen med et cafeteria, så Eyvind købte en kop kaffe, for at vi kunne bruge toilettet. Kaffen kostede 20 nok. På færgen spiste vi morgenmad. Det var ok med lækre rundstykker med ost og kaffe. På turen over fastlandet til Bodø så vi en masse får og lam, men ingen vilde dyr som elg viste sig. Vi nåede Radisson i Bodø klokken 1500. Vi bestilte 2 overnatninger. Vi fik et dejligt værelse med udsigt over havnen og bådene.


Radisson Bodø

Fredag 2.juni.

Lækker morgenmad som altid på Radisson hotellerne. Vi ville til Saltstraumen, hvor strømmen ved tidevandsskift er meget meget stærk, ca. 38 km i timen. Det var en oplevelse, man ikke nemt glemmer. Det var så imponerende, og vi havde første parket, da vi var der 45 minutter før strømmen blev rigtig stærk. Da vi tog derfra var der 4 fulde busser plus 6-8 privatbiler alle med passagerer, som skulle se dette fænomen. 
Efter dette fine panorama, kørte vi nord for Bodø for at se på landskabet den vej. De har lavet en ny golfbane der, bare for information til dem der spiller golf. Vi var tilbage på hotellet, hvor vi spiste vor egen lunch.
Senere gik vi tur, først til turist info kontoret og senere igennem gågaden i Bodø. Bodø er en hyggelig by. Aftensmaden blev intaget i Radissons Pizza Restaurant, hvor vi tog dagens middag.
Vi ventede en del tid på det kom, men det var god mad, og vi spiste helt op.



Her vi Radisson Hotel

Her har vi Saltstraumen

Det er fantastisk - 38km i timen er strømmen


Ænderne fik sig en god rutchetur i strømmen


Bodö er en dejlig by at gå i.

By billede

Luftfartsmuseum - kontroltårn til museet på tværs af vejen

Lørdag 3.juni.

Kilometertælleren viste, at vi havde kørt i alt fra Bodø 380 km. Nu skulle vi sydover for alvor, og vi skulle passere polarcirklen igen. Dette gjorde vi på en færge.

Der var sat en mini globe op på en af øerne, denne markerede at nu var vi ved polarcirklen. Alle sprang op fra deres sæder og ud på dækket, for at fotografere. Ikke mig, det regnede for meget, og desuden tror jeg ikke mit kamera kunne få globen med på billedet. Vi spiste lunch på den ene færge. Maden var god men dyr. Vores mål var MO i Rana. Vi kom sent dertil, fordi vi ventede 3½ time på den sidste færge. Vi fik et fint værelse, det sidste de havde, men det var ok.


Bræ, som Norge har flere af

Eyvind på en af de mange færger

Denne restaurant var på hotellet i Mo i Rana hvor vi overnattede

Søndag 4.juni Pinsedag.

Kun 307 km den forrige dag. Morgenmaden Pinsemorgen var bestemt ikke noget at skrive hjem om. Der havde været en busfuld japanere, som simpelthen havde tømt stort set alt. Der var ingen store tallerkener, ingen æg, ingen kaffe og ingen appelsinjuice. Der var dog brød og smør. Ost og marmelade var der også. Vi fik  fat i en køkkenpige, så vi kunne få kaffe. Vi fandt en stabel små tallerkener, som vi brugte i mangel af større. På vej til Trondheim så vi kun et par fugle og får og køer. Stadig ingen elg, selvom de reklamerer for disse hele tiden. Vi kom til Radisson i Trondheim, hvor vi checkede ind 2 nætter.