Selve Nordkap

Torsdag 25.maj.

Onsdag kørte vi 213 km. Nu gik turen for alvor til Nordkap. Efter at have taget afsked med værten (han gav mig et kram), og vi havde pakket bilen, startede vi så den lange tur.Vi så en masse rener og en flot rød ræv. Vi så også en masse fugle specielt en der var hvid og sort med rødt næb og den var halvstor, på norsk hedder den tjelld. Ved Skoltefossen stoppede vi, så jeg kunne tage billeder. Frokosten blev indtaget på en tankstation, hvor bilen også fik mad. Vi havde læst, at et besøg på Nordkap var det rene tyveri. Og jeg må give dem ret, der har skrevet dette. Først skal man betale Bompenge for at komme ind på øen, og igen når man forlader den. Det koster hver vej 140 nok for bil med fører og 46 nok per person  i bilen. Dernæst skal man, når man endelig er ved det blæsende kolde Nordkap betale igen den nette sum af 195 nok per person. Hvis ikke det var fordi turen frem og tilbage var så smuk, ville jeg have ærgret min røv i laser over alle de penge for ingenting. Nå ja man kunne se Ishavet. Der var en bar og en restaurant, der ikke var åben, og man undrer sig over, hvilke priser de ville have haft. Souvenirbutikken var meget elegant. Den var så dyr, at det måtte være en joke. Den lå 50% over normale souvenir butikker i Norge. Nå men billetten til de 195 nok gjaldt  i to dage. Hvem fanden gider tage dertil 2 dage i træk for at fryse og se Ishavet ?? Desuden skulle du så have et hotel på øen, for ikke at skulle betale Bompenge igen. Hoteller der koster skjorten.

Vi valgte at køre så langt vi havde energi til, for jo længere væk fra Nordkap jo billigere var hotellerne. Vi fandt et godt et i Russenes, det var tilmed billigt – kun 620 nok for dobbeltværelse med morgenmad. Det var nogle meget unge personer, der stod for både værelser og cafeteria. Den ene, en pige, kunne ikke tale norsk (hun kunne forstå det), Hun talte kun samisk og engelsk. Det er første gang jeg har mødt en norsk nordmand, der ikke ikke taler norsk.



De fleste rener er tam rener, der bliver lukket ud i fri natur for at finde føde. Som det ses har denne halsbånd på.

Skoltefossen

Selvom vi er på kanten af juni måned ligger der masser af sne.

Her sidder der to mand og fisker på isen (ikke på en tømmerflåde)

Fisketørrestativer

Her har vi tunnellen til Magerøya - det koster 140 kr. hver vej for bilen og 46 kr. per person at komme igennem.

Turen til Nordkap på øen  Magerøya, hvor den ligger, er meget smuk

Dette er lavet inde i bygningen. Rica hotel ejer alt på selve Nordkap og tager sig rigeligt betalt for det hele.

Samme væg som forrige billede


Sankt Johannes Kapel - Nordkap
Sig ikke at nordmændene ikke forstår at lave penge. Dette kapel befinder sig på Nordkap, og ovenover i den store bygning findes en bryllupssuite man kan leje. Man kan selvfølgelig også bare have sin egen andagt derinde.
Egentlig er det snyd, for Nordkap er ikke det nordligste punkt. Det er derimod Knivskjellodden 1½ km vestpå fra Nordkap.
Selve plateauet er altid meget blæsende. Det er forbandet koldt og der er kun Ishavet og klippen med den lille globus .
Intet andet. Hvem tager røven på hvem.




Dette er fra Thailand og befinder sig i bygningen på Nordkap

Det stykke land i baggrunden er faktisk det nordligste punkt i Europa, Knivskjellodden

Dette er hvad folk kommer for at se ???? Forstå det hvem der kan

Pladsen hvor man parkerer med Hovedbygningen i baggrunden. Det koster en "bagatel" af 195 kr. per person. Men så er bilen altså "gratis".

Indlogering her på Russenes Kro