Karasjok, Kirkenes og Grense Jakobselv

Efter at være kommet ind i Norge skulle vi finde et sted at overnatte. Eyvind havde set i Lonely Planets bog, at Sven Engholms Husky lige udenfor Karasjok skulle være sagen. Prisen skulle være rimelig. Det virkede enormt hyggeligt. Sven og hans kone var vældig søde og flinke. Han havde bygget alle hytterne selv, og de var alle forskellige. Vi nappede en til 600 nok, morgenmaden kostede 140 nok. Den ville vi gerne have klokken 0800 næste morgen. Hytten var vældig hyggelig, men også enormt upraktisk. Der var ingen vand, det skulle hentes 20 m væk, og der lå også bruserum og toiletter. Bag bygningen med toiletfaciliteter, var der et indhegnet område med 35-40 huskies hunde. Vi frygtede en helvedes larm fra dem, men det var minimalt, hvad vi hørte til dem. Sven fortalte, at om vinteren kørte han gæster på hundeslæde. Han har vundet det længste europæiske hundeslædevæddeløb 1000 km 11 gange, så han ved, hvad det drejer sig om. 
Da vi havde båret bagagen ned til hytten, begav vi os ind til byen Karasjok, som er samernes hovedstad. Der ligger Same tinget, en imponerende bygning, som ligner lidt de telte de bor i. 
Vi fandt også en knivsmed, som lavede sameknive med håndskårne skafter. Eyvind købte en, og jeg købte et par meget lette same tøfler. Aftensmaden blev klaret med, hvad der var i vores køleskab.  


Her har vi så hytten vi lejede hos Sven Engholm

Flot med alle tingene der hænger alle vegne

Selv køkken sektionen er håndlavet af naturmaterialer





Her er så hytten udefra

Dette er bade og toilet hytten

Bade- toiletrum

Det eneste der ikke er i rå materialer er closettet og vasken.

En af Sven's slædehunde

Her er hele hundegården - der var ca. 40 hundehuse

Området med hytterne

Karasjok er samernes hovedstad - dette er same tinghuset

Den gamle kirke i Karasjok

Tirsdag 23. maj.

Mandag kørte vi 589 km. Morgenmaden hos Engholm var ikke noget at skrive hjem om. Desuden kom den over en halv time senere, end vi havde bestilt den til. Vi startede mod Kirkenes. På vejen så vi 2 rener, en ræv og en del rovfugle af ubestemmelig art. Temperaturen fra Göteborg up til Finland havde ligget på 4-8 grader. Ved Karasjok  og til bunden af Varanger fjord var den 12-15 grader. Vi gjorde et stop i bunden af fjorden. Det var koldt. Kun 3 graders varme og det stormede en hel pelikan. Jeg tog de billeder, jeg ville have, og vi fortsatte mod Kirkenes. Efter bare 6-7 km var temperaturen igen oppe på 13-15 grader. Vi fandt et godt sted at bo (lige i centrum). Det hedder Barents Frokost Hotell. Det kostede 1600 nok for 2 nætter med morgenmad. Værten er meget snakkesalig, men vældig sød og rar. Efter check ind tog vi en bytur. Vi så hvor Hurtigruten lagde til kaj. Vi fandt et supermarked og  købte noget brød. Aftensmaden stod på jamon serrano medbragt hjemmefra, og nutellamadder.


Tanabru

Tanabru fra en lidt anden vinkel

Hvem glor på hvem ?

Der var kun 3 graders varme og der lå en masse sne ved Varangerfjord

Onsdag 24.maj.

Tirsdag blev det til 338 km. Til prisen var morgenmaden på Barents Hotell ok, selv kaffen var rimelig god. Vi havde bestemt at vi ville køre til den russiske grænse (Grense Jakobselv) efter morgenmaden, så vi startede frisk ud den vej. Udenfor Kirkenes faldt temperaturen ned til 4-5 grader, og der lå masser af sne rundt om ved vejkanterne. Søerne var slet ikke tøet op endnu, men det var imponerende, at se så barsk et landskab. Ved grænsen må man ikke fotografere, jeg tror nu nok, jeg har et enkelt billede eller to. Vi så rener på vor vej, og to sneharer, der ikke helt havde skiftet farve endnu. Ved Grense Jakobselv nåede vi helt op til Barentshavet, hvor Rusland ligger til højre og Norge ligger til venstre. Der ligger også et smukt kapel, Oscar II’s kapel. Det var pine død koldt deroppe. Norge har en landtarm der går ned mellem Rusland på ene side og Finland på den anden. Den hedder Pasvik dalen. Man kan køre 98 km ud af den. Så ender vejen. Det meste af området er National Park. Her findes en masse bjørne og elge. Vi kørte halvdelen af distancen, men vi så kun nogle rener og en lille firbenet et eller andet måske en ilder.


Det er ikke meget, der kan gro så langt mod nord, og med så kort en sommer.

Dette skilt står ved Grense Jakobselv


Det er Rusland bare 10 meter væk over elven

Det er lidt fantastisk at have Rusland så tæt på

Oscar 2.'s Kapel ligger  på Grense Jakobselv

Barentshavet

Fine toiletter meget rene

Fin sandstrand ved Grense Jakobselv

Barents Frokost Hotell - Kirkenes