Mama  Safari
MASAI MARA NATIONAL RESERVE 

Masai Mara National Reserve

Masai Mara National Reservat er Kenya's fineste vilde dyrs reservat. Alt omkring området er fremragende. Der er rigeligt af vilde dyr på de langstrakte sletter og det sikrer, at dyrene aldrig er ude af synsfeltet. Også fugle er der rigeligt af. Hvis man inkluderer trækfuglene, er der registreret over 450 arter, mellem dem 57 arter rovfugle. Klimaet er venligt, meget sjældent for varmt , og regnen er godt fordelt på hele året. Regn, når den falder, sker næsten altid sidst på eftermiddagen eller om natten. Mellem juli og oktober, når de store gnuvandringer finder sted i  Masai Mara National Reserve, er dette en sensation uden sidestykke. Masai Mara er en af de bedste sletter for vildt, hvor man faktisk kan støde på en levende Discovery Channel, et paradis for observationer af alle slags dyr samtidigt.
Masai Mara National Reserve ligger ca. 270 km fra Nairobi, og det tager 4-5 timer at køre dertil. Der findes rutefly to gange dagligt fra Wilson Airport udenfor Nairobi, flyveturen tager 40 - 45 minutter. Reservatet er omkring 1510 kvadrat kilometer efter den blev reduceret fra 1672 kvadrat kilometer i 1984. Alligevel er de vilde dyr langt fra at blive indespærret inden for reservatets grænser, og et endnu større område, generelt omtalt som ”spredningsområdet” strækker sig nord og øst for  Masai Mara National Reserve. Maasai folkene lever i disse spredningsområder med deres kvæg, og århundreders tætte levevis med de vilde dyr og Maasaierne med deres kvæg  har skabt en slags samliv, hvor dyr og mennesker kan leve i fred med hinanden. Det første syn af dette naturlige vidunderland tager vejret fra en. Her sjokker elefant flokke rundt og afgnaver nye skud på den trærige store slette, og somme tider får man et glimt af det hidsige næsehorn.

Thomson's og Grant's gazeller, Topi og elsdyrantiloper og mange flere arter, der lever på sletten, er rige ofre på de dominerende rovdyrs kostplan.
Det gælder løver, leoparder og geparder der jager i dette jomfruelige vildnis. I Mara floden, dykker flodheste ved ankomsten af biler for at dukke op igen sekunder senere, for med grynten og rumlen at tilkendegive deres utilfredshed. Man ser døsige krokodiller tage solbad på flodbredden, munden vidt åben, ventende med et snu blik på bytte, som den fanger med lynets hast. Men denne rigdom på fauna, denne overvældende skønhed og af landskabets uberørte skrøbelighed, er alle underordnede i sammenligning med Mara's allerbedste attraktion, nemlig gnu vandringen.




Hvert år, langt mod syd på Serengetis enorme sletter, rejser gnuerne deres udmærkede men løjerlige hoveder, sniffer til luften, og som på en ordre starter de den lange vandring til Kenya og kommer ind i Masai Mara National Reserve. Når græsset i Tanzanias nordlige del af Serengeti er nedslidt, kommer et stort antal gnuer og zebraer ind i Masai Mara National Reserve omkring slutningen af Juni, draget af det søde græs fremkommet efter regntiden fra April til Maj. Man har estimeret, at mere end en halv million gnuer entrer Masai Mara National Reserve, og de er fulgt af et hundred tusind gnuer fra Loita Hills øst for Masai Mara. At køre mellem alle disse tusinder af dyr er ubeskriveligt. Øjnene tror næppe på dette spektakel, lugten i luften, støvet og lyden af hundreder af tusinder dyr. Der findes ingen andre steder på jorden, man kan sammenligne dette vidunderlige dyreliv med. Men vandringen er kostbar. Hjorden tiltrækker glubske flokke af rovdyr, specielt hyæner og løver, og tusinder af  haltende, langsomme og syge dyr når aldrig frem eller tilbage. Flere dør af drukning eller af tænderne fra en lumsk krokodille, mens de krydser floderne Mara og Talek’s hvirvlende strømme. Når græsset i Mara er blevet ædt, og når regnen i Tanzania har givet ny kraft til sletten, vender hjordene næsen mod syd, og vandrer de mange kilometer tilbage til Serengeti og Ngorongoro sletterne. Der kælver gnuerne og zebraerne så kalvene kan vokse tilstrækkeligt til at kunne foretage den lange march seks måneder senere.  Selvom juli, august og september er de måneder, hvor Masai Maras slette er fyldt med vandrende gnuer og zebraer, er der mange fastboende dyr også året rundt. Bortset fra de bedre kendte arter er der mange muligheder for at tilføje nogle af de mere sjældne og ikke så ofte sete dyr til de besøgendes checkliste. I den sydvestlige sektor kan man være heldig at se hesteantiloper, et smukt dyr men desværre meget sjælden på landsbasis. Ræve kigger frem fra deres huler i jorden, og der er tusindvis af topier, en antilope man ikke finder andre steder end her og i Tsavo National Park. Kombinationen af det venlige klima, sceniske vidunderlige utal af vilde dyr, gør Masai Mara til Kenya's mest populære land destination.

Det er pengene værd og anbefalet at tage en Varmluft ballontur. Tidlig om morgenen bliver man vækket og kørt til afgangsstedet. Når man endelig er kommet i luften, er synet af landskabet, solopgangen mellem bjergene og samlingen af dyr ved floden så smuk. Man slutter med morgenmad med inkluderet champagne i bushen og denne oplevelse giver gode minder i hele ens levetid. 




Thomson's gazelle

Topier

Leopard der slapper af

Lille løvefamilie

Hyænehvalp

Unge geparder

Rørbuk

Servalkat