Manatee jungle x-togt og Quito november 2009 
Mandag 23. november 2009
Vi deponerede to kufferter på hotellet.Vores chauffør fra dagen før kom 10 minutter for tidligt. Godt gået. Han hjalp os i lufthavnen, og han fik drikkepenge. Vi sagde farvel til Quito nok en gang. Vi ankom til Coca, og der var vores guide og en taxa. Vi blev præsenteret for to gutter, som også skulle til båden Manatee. Den ene hed Rodrigues og den anden Cesar. De talte kun indianersprog og spansk. Vores guide skulle ikke med på turen. Båden der hentede os var en speedbåd, ført af en ung fyr og hans hjælper. De talte også kun indianersproget og spansk. Vi fik udleveret hver en pose med en banan og lidt andet frugt samt en flaske vand. Da vi gik ned til båden sagde guiden god tur med de fire timers sejlads. Vi var blevet oplyst om 1½ times sejlads til Manatee. Efter 4-5 grundstødninger, hvoraf den ene måtte de to i vandet for at få båden løs, to tropiske uvejr, hvor man kun kunne se 10 cm frem, ankom vi efter 5½ time til Manatee. Vi  var rasende. Kaptajnen modtog os, og sagde frokosten var parat. Jeg bad om et toilet, da der ingen var ombord på speedbåden. Vi blev ført til vores kahyt, og jeg benyttede toilettet der. Eyvind ville ikke have frokost, så jeg gik ned alene. Kaptajnen, Mauricio, underholdt mig mens jeg spiste. Jeg spurgte, om det var ham, der havde hyret disse uprofessionelle gutter. Det var det. Han fik så at vide, at Rodrigues overtog styringen efter fire timer, og så skete der endelig noget. Det var hans mand, så jeg bad ham rose ham, og tage de andre op til overvejelse. Vi hvilede resten af dagen. 

Vores kahyt, den hedder Mariposa (sommerfugl)
Tirsdag 24. november 2009
Vi blev vækket klokken 07:30. Efter morgenmaden sejlede vi i en stor motorkano til San Vincent skolen. Den har to lærere. Eleverne er fra fem år og til tretten år. De er søde og elsker at spille fodbold. De er også meget generte. Jeg fik dog navnene på et par stykker, og fik at vide at godt kunne lide at gå i skole. Så mit spanske var igen i brug. Efter besøget var det tilbage til Manatee for at spise frokost. Køkkenet her er bedre end på Letty. Tjenerne er også meget søde og venlige her. Efter middagen var der en briefing om morgendagens ture.

Her bor lærerinden

Sådan foregår påstigning af motorkanoen

Og her går man fra borde

Skolebørnene lytter til Ernesto

Så spilles der fodbold

Rodrigues
Onsdag 25. november 2009
Vækning klokken 06:00. Så stod den på en heldagstur. Vi sejlede i motorkanoen på bifloder til den store Napo. Vi så en masse fugle og en enkelt  lille egernabe. De er bare så søde. Den første person vi stødte på, stod på bredden ved et gammelt hus. Til ham skulle der betales afgift for at sejle ind på bifloden. Vi standsede ved en faldefærdig lejr. Her skulle vi senere have frokost. Der er tre toiletter, som manuelt blev skyllet ud. Vi skulle på vandretur i junglen før frokost. Mine forestillinger om jungle svarer ikke overens med, hvad vi så her. Grunden kan dog være, at vi var for mange der støjede. Vi så kun nogle få øgler og et par mini tudser. Nå men alt i alt med botanikken var turen ok. Efter frokosten kravlede vi i båden, hvorefter vi sejlede op ad floden til Piranha Lake. Der er piratfisk i søen, som navnet siger. Men alle vore  informationer om disse, er ikke helt korrekte. Her badede de, som havde lyst. De sprang ud fra båden, og kravlede tilbage via en stige. Det kunne jeg ikke med en forstuvet arm. Eyvind er ikke noget badedyr, så vi blev i båden sammen med tre fjerdedele af resten af gruppen. Efter badeturen gik det tilbage til Manatee.     

Færger sejlede med store lastbiler på Napo River

Egernabe - eller dødningehovedabe

Det ligner lidt Afrikas Dronning turen

Væverfuglereder

Væverfuglene er store

Heliconia (kan ikke finde dansk navn på dem)

Ernesto viser os, hvad de indfødte bruger disse blade til

Man fletter og laver en krans, som tages på hovedet

Derefter tager man disse frø, spytter lidt på dem, og man har den fineste røde farve til udsmykning

Modellen for udsmykningen - hun var vældig stolt af at være model

Vandresti i junglen

Grøn øgle

Flagspætter

Her står ham, der skal have betaling

En guldsmed af en eller anden art

Ikke nemt at se sommerfuglen

Et spindelsvæv - de kunne ikke fortælle hvilket insekt, der havde lavet det.

Dette er en minitudse

Snylteplanter

En grøn øgle mere

Temmelig stor græshoppe

Endnu en minitudse

Er den ikke smuk

Her er vores frokosthytte

Pyntet med blade

Duge lagt på bordene

Ser det ikke hyggeligt ud?

Smøgtid for Lynne og Eyvind

Piranha Lake

Samme sted - der bades her - og ja - der er piratfisk i søen
 
Lynne med sit sugerør

Ernesto fik redningskransen

Et lille uvejr på vej hjem

Flot hejre

Alle mand i båden
Torsdag 26. november 2009
I dag skulle der ses papegøjer. Min arm gjorde rigtig ondt, sikkert på grund af alt, der skete i går. Vi blev ombord og nød sejlturen. Da pøblen kom tilbage, spurgte en af de engelske damer, om vi havde fået referert, at turen ikke var ulejligheder værd. Det kunne vi kun svare benægtende på. Men helt ærligt, man kan vel tænke selv. Vi fik 50 USD tilbage fra kaptajnen. Det var hvad indgangsprisen er til Asuni Park. Det vidste vi ikke. Så vi gav dem i drikkepenge til mandskabet. Om eftermiddagen var der servietfoldning. Vores gode barmand Efraín lærte os at folde servietter. Aftenens sejltur var for at finde caimaner. Der skulle skiftes båd flere gange, så jeg sprang fra. Jeg har jo set mange krokodiller i Afrika. Middagen var rigtig god men meget sen. De kom ikke tilbage før ved halv nitiden. Efter middagen var der show i baren. Der blev vist billeder fra hele turen. Da vi jo kun var med 3 nætter, og de andre havde været der en hel uge, var der ikke meget med os på. Men sjovt var det. Alle ville få en cd med billederne, der blev vist.  

Endnu en færge

Manatee er bundet til dette løse træ

Vores kahyt

To drenge morede sig

Se Rodrigues balancere på rælingen

Vores tjener og barmand Efraín

Her viser han servietfoldning

Guide Ernesto, guide Leo, kaptajn Mauricio, og styrmand Jaime

Fint pyntede borde til den sidste aftensmad

Så udskrives der regninger af kaptajnen Mauricio
Fredag 27. november 2009
Afrejse klokken 07:50 fra Manatee. Cd'en med alle billederne fra aftenen før blev uddelt. Vores sejltur, denne gang med kanomotorbåden, tog to timer. Det var meget bedre end udadturen. Alt i Coca gik fint og guiden fra båden checkede os alle ind. Da vi landede i Quito, var den første vi fik øje på vores flinke chauffør fra sidste besøg i Quito. Han skulle dog ikke hente os men nogle andre passagerer. Vi fik ham til at checke vores afhentning søndag på Patio Andaluz Hotel. Han fandt også vores guide til hotellet. Stadig ingen chauffør. Vi ventede 20 minutter før han fandt chaufføren. Igen ville de køre os til forkert hotel. Vel ankommet ville vi tage en lille lur, men vi kunne ikke falde i søvn. I stedet gik vi i baren, hvor Eyvind fik en Piña Colada og jeg fik en Pisco Saur, som er en lokal drink i Sydamerika. Efter en dejlig middag med vin, gik vi igen i baren. Denne gang for at få en Mojito og en Tequila Sunrise. 

Coca by - en lille egernabe

Tukan

Små papegøjer

Et kig på Coca gennem ruden i lastbilen, der kørte os til lufthavnen

Mere Coca
Lørdag 28. november 2009
Fridag. Vi sov længe. Efter et godt morgenmåltid gik vi tur i Quitos gamle bydel. Der var en værre kommers ved et af museerne. Der skulle optages film der, så det vrimlede med politi. Quito er en skøn by at gå tur i. Den er smuk og venlig. Nogle steder skal man vove sig ind i patioerne. Derinde er der små butikker. De er meget smukke disse patioer. Vi gik rundt i flere timer, og bare nød atmosfæren. Vi købte også lidt, blandt andet et skakspil med meget fine brikker. Aftensmaden indtog vi igen på hotellet. Deres restaurant er megt, meget god.

Søndag 29.november 2009
Hjemrejsedag. Vi fik receptionen til at checke vores transport, og den blev konfirmeret. Alligevel dukkede der ingen chauffør op til den aftalte tid. Igen var han kørt til det forkerte hotel. Han blev så dirigeret til vores hotel. Han ankom 15 minutter for sent. Heldigvis var flyet en time forsinket, men det kunne han jo ikke vide. Resten af turen gik uden komplikationer.

Quito - hovedstaden i Ecuador

En af de smukke patioer

Her er en af filmskuespillerne i nissedragt

Samme problem overalt i verden - duer

Eyvind i gågaden

Julepyntet vindue

Også her tjener man penge ved at blive fotograferet - det er en rigtig person inden under al malingen - han giver dig hånden, når du har doneret lidt i hans bøsse på fortovet

Her ser man så bøssen til penge

Meget smuk patio

Politiopbudet