Spanien/Mallorca juni 2007
2. juni 2007.
Ankomst til Palma Lufthavn. Vi fløj med SAS. Maden ombord var bestemt ikke noget at skrive hjem om. Efter at være kommet gennem paskontrol og bagage afhentning skulle vi finde biludlejningsfirmaet. Det var noget af en opgave. Til sidst fandt vi en repræsentant for firmaet på meeting point. Han påstod at vores bil var lejet til afhentning i Alicante. Vi måtte så fortælle ham, at det ikke var vores problem, at de ikke kendte lufthavnskoden for Palma. Der stod højt og klart i ren tekst Mallorca Palma Airport. Vi var dog på hans liste, så vi fik udleveret et nummer. Derefter transport til firmaet for udlejning. Navnet er Hiper Rent a Car. Da vi ankom, var de ved nummer 8, og vi havde nummer 39. Der var 4 til at ekspedere, men det tog enormt lang tid. Vi ventede i to timer, inden det blev vores tur. Billen var dog fin, og vi var blevet opgraderet, så var det  bare derudaf. Klokken  var nu næsten 24:00.
Vi ankom til Apartments Hawaii i Palmanova/Torrenova.  Fint og med en kanon udsigt.

Biludlejningskontoret med den lange ventetid

Her er de kommet til nummer 16

Der var ventende mennesker overalt

Vi havde Champagne med fra flyveren - den nød vi, da vi endelig var kommet til hotellet

Fine senge - der var både et lille bord og et skrivebord. Der var også en køkkensektion med to kogeplader.

Udsigt fra altanen

Fra altanen ned over den ene del af hotellet
3. juni 2007.
Første morgen og vi skulle i supermarkedet efter brød. Kaffe og smør var bragt med hjemmefra. Der var et pengeskab på værelset, men nøglen skulle afhentes for den klækkelige sum af 30€, hvoraf vi dog fik 5 tilbage, da vi returnerede nøglen. Vi ville denne dag køre til det vestligste punkt på Mallorca. Det hedder Punte Negra, men meget tæt på ligger Sant Elm, en lille fiskerby som har både, der sejler til øen Dragonera. Denne ø er National Park og ubeboet. Vi tog dog ikke derover, da ingen af os er særlig fugleinteresserede. Men smukt og hyggeligt var der. Efter besøget i Sant Elm går turen mod Valldemossa. Vi er dog ikke til byvandring denne dag, så vi drager hjemover til frokost på altanen. Aftensmaden indtages på en hyggelig italiensk restaurant nede i selve ferieområdet Torrenova. Det var godt og servicen var fin.


På vej til Sant Elm

Hyggelig lille fiskerby

Dette er øen Dragonera som er National Park

Denne lille ø lå også meget tæt på Sant Elm

Det er lidt svært at se, men Dragonera er det lyse landskab til venstre, og selve Punta Negra er der, hvor træerne er mørke

Punta Negra

På vej mod Valldemossa

Det er så smukt

Vi stoppede ved dette gamle tårn

Her er så tårnet

Se hvor stejlt det går ned - taget fra tårnet

og dette er til den anden side af tårnet

Vores udlejningsbil
4. juni 2007.
I dag skal vi til det nordligste punkt som hedder Cap de Formentor. Vi passerede Alcúdia og kørte mod Pollenca. Der er så smukt med alle de forskellige typer landskaber. Vi var tidligt ude, og først da vi var på vej væk fra Cap de Formentor begyndte turisttrafikken for alvor. Der var næsten kaos på kappen. Hjemturen skulle gå over Inca, hvor de er berømte for deres lædervarefabrikker. Vi kom dog til byen Selva lige før Inca, og jeg genkendte et lædervareudsalg, hvor jeg havde været før. Vi stoppede og gik ind. Eyvind købte to par sko. Aftensmaden blev indtaget på Blue Bar. Det er en rigtig spansk restaurant med gode spanske retter. Vi fik grillede rejer. Det smagte pragtfuldt.

På vej til Cap de Formentor - det nordligste punkt på øen.

Læg mærke til alle terrasserne

Sådan en mur kaldes en tørmur, fordi den er bygget op uden bindemidler.

En jacaranda - det træ med de blå blomster

Rundkørsler er facinerende - de er med vidt forskellig udsmykning

Her en anden rundkørsel

Palmer er plantet overalt. Her er det pynten til en gammel borg

Dette er en vild ged - de lever vildt på Mallorca

Vi troede først det var en skulptur indtil den rørte på sig

Her har vi Cap de Formentor  med fyrtårnet - under fyrtårnet ligger et kaffeteria

Udsigten fra Kappen - er det ikke fantastisk

Nok en udsmykket rundkørsel

Her ser man rigtig tørmuren

Dette er fra Inca
5. juni 2007.
Denne dag skal bruges i Palma by. Vi skal se katedralen og det gamle palads. Vi parkerer i et parkeringshus under Parc de la Mar. Lige overfor har vi så katedralen La Seu. Den er meget smuk. Lige ved siden af ligger det gamle palads, Palau de l'Almudaina. Der er et par gutter, der tjener deres dagløn ved at posere for turisterne. Den ene er udklædt som indianer, og den anden er cowboy. Cowboyen er bedst. Han står bomstille, og kun når folk har doneret lidt i hans potte, rører han sig. Indianeren er ret støjende. Vi vandrer op gennem byen til Plaza Mayor og derfra videre til Plaza Olivar, hvor der findes det største fødevaremarked på Mallorca. Hold op hvor er det stort, der er køligt, og vi starter i fiskeafdelingen. Derefter frugt og grønt, og en etage op supermarked. Efter denne tur tager vi os en drink på Plaza Olivar, mens vi kigger på de forbipasserende. Aftenens måltid skal vi igen have på Blue Bar, hvor vi bestiller husets paella. Den er fabelagtig god.

Katedralen, La Seu

Det gamle palads i baggrunden,  Palau de lÁlmudaina - Inga på kajen

Meget imponerende med en lang kunstig sø og ingen bro

Fra venstre det gamle palads og katedralen

Cowboy - han var ret god, og han stod stille næsten hele tiden.

Den støjende indianer

Byvandring i Palma

På vej mod Plaza Mayor

Fiskeafdelingen eller rettere en del af den. Den var kæmpestor

Plaza Olivar hvor vi fik en drink efter besøget på markedet

Trafik er der meget af, men den glider hele tiden.

En patio - er den ikke flot. Dem er der mange af i Palma

Blik til pakeringshuset på den anden side af søen

Korset står mellem det gamle palads og katedralen

Hjemme på altanen, nydelig udsigt

Palmanova
6. juni 2007.
Denne dag skal vi til Dragegrotterne på østkysten. De ligger i Porto Cristo. Vi starter fra Torrenova klokken 08:30, så vi kan være der, når de åbner. Det er forbudt at fotografere der. Det er tyveri, da man så er nødt til at købe deres skide postkort, når man kommer ud. Nå, men grotterne er et besøg værd. Længst nede ved den store Martel sø i bunden af grotterne, kommer en kvartet sejlende, mens de spiller musik. Efter Cuevas del Drach kørte vi gennem Porto Cristo og nordpå til det østligste punkt på Mallorca. Først skulle vi gennem Capdepera og så videre vestpå til  Cala Ratjada og Punta Capdepera.  Lunchen blev indtaget i Can Picafort i Alcúdia bugten.


Denne borg passerede vi hver gang vi skulle gennem Palma

På vej til Porto Cristo

Også på vej til Cuevas del Drach / dragegrotterne



Indgangen - og som det ses, var vi næsten de første. Dette billede er taget efter turen i grotterne.

Alle disse billeder er inde fra grotterne

Denne her med det lyse møster kaldes Båndet

Fordi denne er så lys kaldes den for Snebjerget

Dette kaldes Dianas bad

Denne er den lille sø

Detalje

Her har vi så søen Martel, hvor bådene med lys sejler langsomt  forbi publikum mens de fremfører musikken

Dette er lidt udenfor Porto Cristo

Nok en rundkørsel

Og minsandten en til

Så er vi nået til det østligste punkt

Også her er der stejle klipper

Et kig til modsatte side

Og det vilde dyreliv

Denne kirke så vi på vej til Can Picafort

Lige udenfor restauranten, hvor vi indtog vores frokost

Herren venter på maden

På vej hjem fra Can Picafort

Også dette er på hjemvejen
7. juni 2007.
Vi skal i dag på rigtig bjergtur. Vi kører i bjergkæden Serra de Tramuntana på vestsiden af øen. Målet er Port de Sóller. Vi kører ad de mest snørklede veje, og nogle er ganske små. De er ikke ensrettede, og man skal kende sine færdselsregler, når man kører sådanne steder. Det er den smukkeste del af turen. Alle de andre steder er også smukke, men bjergkæden er altså noget særligt.
Frokosten tog vi i Port de Sóller på en havnerestaurant. Maden var god.  Det var en dejlig dag med masser af flotte udsigter. Da vi kom hjem skulle vi lige ned på Blue Bar, da Eyvind ville have en Copa de Italiana (se billedet). Hjemvendt efter en trættende køretur, var der fint besøg i Palmanova af en yacht med helikopter. Vi så den lette, mens vi fik en kop kaffe på altanen.


Så går det løs i bjergene - Serra de Tramuntana

Mere fra bjergturen

Der findes skam hoteller de underligste steder. Nogle ligger helt isolerede fra omverden.


Vi så rigtig mange cykelentusiaster. Nogle var både fede og halvgamle, men de gik til den af alle kræfter. Beundringsværdigt synes vi - disse her er en yngre udgave



Her kan man se lidt af Port de Sóller nede i bunden

Her er den så - en smuk by - dog skal siges, at området, hvor sporvognen ender, har de dårligste restauranter

Smukt - taget fra havnepromenaden

Også taget fra havnepromenaden

Frokost langt væk fra sporvognens endestation

Sporvognen fra Sóller kører langs hele havnen

Stadig fra havnepromenaden

Hyggelig bytorv med lidt skygge

På vej hjemover - her i en af småbyerne

Dette tårn står ved udkørsel fra Palma mod vest

På Blue Bar - Eyvind med sin Copa de Italiana

Her har vi yachten med helikopteren

Helikopteren er rykket helt tilbage, så rotorbladene kan snurre

Og her er den lige lettet
8. juni 2007.
Nu havde vi været ved det vestligste, det nordligsteog det østligste punkt på øen, så jeg syntes, vi også skulle besøge det sydligste punkt Cap de ses Salinas. Først skulle vi gennem Palmanova og så Palma.  Området øst for Palma er fladt, men det er alligevel varieret.  Frokosten blev indtaget i Porto Colom, eller som vi ville sige Havnebyen Columbus. Dyrt men dejligt. Vi havde bestemt, at da det var vores sidste aften, skulle vi have champagne efter aftensmaden.  Vi kørte hjem ad den nye motorvej fra Manacor til Palma. Den er pyntet hele vejen i midten med nerier i alle farver. Det ser både smukt ud, og det gør også at modkørende biler ikke blænder, når det er lygtetændingstid.


Her Palmanova

Og her den maritime boulevard i Palma

Disse vindmøller så vi mange af

Det er utroligt så mange smukke skulpturer der findes i rundkørsler

Meget gamle oliventræer. De kan blive mange hundrede år.

Fyret ved det sydligste punkt



Denne ø er også National Park, og den hedder Isla Cabrera

Her ses noget af stranden ved fyret - ikke særlig venlig

Se parasollerne ca. midt til venstre i billedet. Lige på det stykke er der en meget fin sandstrand

Porto Colom

Restauranten på havnefronten, hvor vi spiste frokost

Porto Colom


Disse tårne, og der var mange, kom vi forbi på vej til Llucmajor,
Det så lidt mærkværdigt ud, og vi kunne ikke gætte, hvad de skulle bruges til, eller havde været brugt til

Den bedste kunst findes i rundkørsler

Det er ikke en arbejdsplads, men en opstilling af figurer og maskiner som pynt - også en rundkørsel

Meget flotte nerier i alle farver hele vejen langs motorvejen

Og bare et enkelt Museum

Champagne på altanen nydes denne sidste aften
9. juni 2007.
Hjemrejsedag.
Eyvind har et stykke med bjerge, han ikke har kørt endnu. Det er også i bjergkæden Serra de Tramuntana, men denne gang hvor det højeste bjerg Puig Major på 1445m ligger. Vi skal først være i lufthavnen klokken 19:00, så vi har masser af tid. Efter at have passeret Puig Major fortsætter vi til en lille by der hedder  Sa Calobra. Der er en meget forsigtig turist, der slet ikke kan køre i disse bjerge. Han er noget af en pestilens, så da vi kommer til en sidevej der fører til Cala Tuent tager vi den, for at slippe af med ham.
Der er virkelig smukt her. Vi ender i en lille dal, hvor der er folk der bader. Nå, men der er kun samme vej tilbage. Eyvind får mavekneb, og vi må finde et toilet. Det finder vi også i Sa Calobra. Vi får en soft drink, og Eyvind benytter toilettet. Imens fotograferer jeg fugle. Efter denne oplevelse kørte vi til lufthavnen. Det var heldigvis meget lettere at aflevere bilen end at få den udleveret.


På vej til Puig Major

Mallorca havde før i tiden en masse bananplanter. De to her er de eneste vi så på samtlige 7 dage




Stadig i bjergene

Dette er et kunstigt vandreservoir -  der findes to af disse søer

Her og på det næste billede har vi Puig Major



Dette er en anden top, hvor militæret har base på toppen

Nok en kunstig sø





Udkørsel af en af de mange tunneller

På denne top spiste vi frokost

Så gik det ned mod Sa Calobra

Dette er efter sidevejen, hvor vi i stedet kom til Cala Tuent

Her er sandstranden i Cala Tuent


Er den ikke flot - taget mens Eyvind trådte af - dette er i Sa Calobra

Se alle terrasserne og alle oliventræerne

Sidste glimt af Inca