Mama  Safari

Kenya Classic Safari 2011

9 dage/ 8 nætter Safari 


DAG 01: NAIROBI

I vil blive mødt ved ankomst til Jomo Kenyatta International Airport. Den erfarne guide vil køre jer til jeres hotel for natten. Nairobi er hovedstad i Kenya, og er en af de hurtigst voksende byer i Afrika. Hvis der er tid, kan I mod ekstrabetaling tage til Karen Blixens hus, og der se hendes gamle markredskaber og hendes levestil inde i  huset. Kombineret kan man også se Langatta Giraf Center, hvor de få af typen Rothschild's giraffer bliver bevaret.
Overnatning : Panafric Hotel
Måltider : Morgenmad
DAG 02 : NAIROBI - AMBOSELI

Efter morgenmaden er der afgang til Amboseli. Der vil være en kort bytur i Nairobi. I vil besøge elefant centret og spise frokost før I fortsætter til lufthavnen for at samle passagerer op. I denne park vil I se masser af elefanter. De har de største stødtænder af alle elefanter i Afrika. Her finder I også gnuer og kapbøfler. Der er en masse fugle, blandt andet mange forskellige hejrer. Den største er Goliath hejren.
Overnatning : Ol Tukai Lodge eller lignende
Måltider : Morgenmad, frokost, middag
DAG 03 : AMBOSELI

Dyrene i Amboseli er ret nemme at få øje på, da landskabet er ret fladt. Selvfølgelig er der beplantning, der gør det lidt vanskeligere, men geparder og hyæner er ofte ude i det fri. Nyd dagen med safarikørsel og læg mærke til alle fuglene. Prøv om I kan se saddelstorken, når den fisker i de små vandhuller. Den er meget stor og har en rød plet på brystet. I kan også komme op i varmluftballon. Prisen er ca. 2500 kr. 
Overnatning : Ol Tukai Lodge eller lignende
Måltider : Morgenmad, frokost, middag
DAG 04 : AMBOSELI - LAKE NAKURU

Jeg elsker Lake Nakuru. Der findes alt undtagen elefanter. Da området ikke er så stort, kan man komme rundt i det hele på to game drives. Her har man gode chancer for at se leopard. Man kan også være meget heldig, og få vilde hunde at se. De er så sjældne i Kenya, at det næsten er umuligt at få dem at se. Her er der også masser af bøfler og vandbukke. Næsehorn, begge slags, findes her, og det er rimeligt nemt at få dem at se. Her findes også bavianer, marekatte og colobus aber. Det er sådan en, der er på billedet neden under. Her er over 400 fuglearter.
Overnatning : Lake Nakuru Lodge eller lignende
Måltider : Morgenmad, frokost, middag 
DAG 05 : LAKE NAKURU

Safarikørsel morgen og eftermiddag. I Lake Nakuru tager man rigtig mange billeder, da dyrelivet er så rigt. Husk også når I kører rundt, at kigge op i træerne. Der kan man se eoparder og måske også unge løver. Der er også et vandfald Makalie Faldene, som er værd at kigge på. Der må man stå ud af bilen. Det må man også på Bavianklippen. Der findes der masser af klippegrævlinger. Deres nærmeste slægning er elefanten. 
Overnatning : Lake Nakuru Lodge eller lignende
Måltider : Morgenmad, frokost, middag 
DAG 06  : LAKE NAKURU - MASAI MARA

Allerede på turen vil I se mange dyr specielt strudse, som lever tæt på menneskene. I vil også på turen se en del gazeller så som Thomson's Gazelle. Masai Mara har det hele. Det er bare svært altid at finde alle dyrene. Jeg har set både sorte næsehorn og leoparder i området. Det er dem, der er sværest at få at se. Ellers er der gnuer, zebraer, topier, koantiloper, bøfler, geparder, løver og elefanter, for bare at nævne nogle af dyrene. 
Overnatning : Mara Simba Lodge eller lignende
Måltider : Morgenmad, frokost, middag 
DAG 07 : MASAI MARA

I kan enten vælge to game drives på 2-3 timer hver, den ene om morgenen og den anden om eftermiddagen, eller en fuld dag med picnic frokost. I Masai Mara kan I også tilkøbe varmluft ballontur. Se billederne. Hvis I vil dette kan I ikke vælge heldagssafari med picnicfrokost. Det er en smagssag, om man synes det er pengene værd med sådan en ballontur. Prisen er på ca. 2500 kr. inclusive champagnemorgenmad og safarikørsel på tilbagevejen.
Overnatning : Mara Simba Lodge eller lignende
Måltider : Morgenmad, frokost, middag 



DAG 08 : MASAI MARA

Mara er altid dejlig, ligegyldig hvilket tidspunkt man kommer. Der er masser at se på, og man tror næsten ikke sine egne øjne. Det sværeste er nok, at huske alle de forskellige dyr man ser. Tag en blok med og skriv det ned med en beskrivelse, så er det nemmere når man kommer hjem og skal sortere alle billederne.
Overnatning : Mara Simba Lodge eller lignende
Måltider : Morgenmad, frokost, middag 
DAG 09 : MASAI MARA - NAIROBI

Afgang efter morgenmaden til Nairobi. I vil spise afskedsmiddag/frokost inden I kører. Når tiden er til det, køres I til Jomo Kenyatta Airport for hjemtransport. I kan dog også tilkøbe badeferie i Mombasa. Se hoteller neden under.
Måltider: Morgenmad, frokost

Information om pris fåes ved at sende en mail


I kan vælge badeferie efter safarien. Se to af hotellerne i omegnen af  Mombasa -  Giriama på nordkysten og Southern Palms på sydkysten

Se også Steder at besøge

Besøg til følgende steder kan arrangeres for ekstra betaling:   Varmluft Ballon over Masai Mara

 Utamaduni (træskærerarbejder)   og  besøg i  Maasai Landsby  

I tilbudet er medregnet: 

Lufthavnstransport med assistance.
Alle måltider nævnt i programmet.
8 sæders safari minibus eller 4 x 4Landcruisers/Landrovers med pop op tag, så man har et godt overblik og kan få gode billeder mens man er på safari. 
Engelsktalende guide/chauffør.    
Park indgangs billetter.
Chaufførens løn
Alle regeringsskatter 

Tilbudet gælder ikke:

- International flybillet  -  kan skaffes 
- Lufthavnsskatter
- Drikkepenge (cirka 5 USD per dag per person til chauffør/guide) 
- Drikkevarer, tobak, vasketøj og andre ting af personlig karakter
- Måltider der ikke er angivet i ovenstående program
- Udflugter der ikke er angivet i ovenstående program 
- Visum til Kenya - fås ved indrejse - 50 USD
- Sygdomsafbestillingsforsikring ( 5 -  6 % af rejsens pris )
- Rejseforsikring
- Vaccinationer