Hua Hin 2008

Tirsdag 9. december om eftermiddagen landede vi i Bangkok lufthavn nok engang. Vores chauffør som skulle køre os til Hua Hin glimrede ved sit fravær. Efter lidt venten dukkede så en spøjs fætter op. Han var sminket og meget feminin med fin håndtaske. Han viste os så ud til bilen. Vi var fremme lidt før klokken seks. Eyvind og jeg gik til købmand efter vand, øl og sodavand. Hjemme igen var det tid til en drink. Vi sludrede og slappede af. Efter kaffe med ristet brød, som skulle gøre det ud for aftensmad, gik vi i seng.




Onsdag 10. december
Vi var noget trætte, og der var ting, nogle ikke kunne få til at virke. Efter en undersøgelse og trykken på de korrekte knapper, virkede det hele. Så skulle vi på vaskeri. Vores sædvanlige lille dame havde nedlagt butikken. Vi fandt en anden, men den vil vi ikke anbefale. Efter vaskeriet gik turen til vores lille købmand, så pigerne kunne se, hvad hun har i butikken, og hvor den befinder sig. Klokken 1200 startede vi på gåturen til Hotel Sofitel, hvor vi skulle afhente vores lejede bil. Der var bare det, at da vi endelig kom dertil, var der ingen Avis Biludlejning, og det havde der ikke været i to år. Vi fik damen i receptionen til at ringe til Avis, så der kom et damemenneske og hentede os. På vej tilbage kørte vi til Tesco, et kæmpe supermarked, hvor vi handlede.








Naboens burfugl
Torsdag 11. december
I aftes inden vi skulle i seng, kunne jeg pludselig ikke træde ned på min venstre fod. Og her til morgen er det det samme. Jeg kan bevæge mig ved at træde på forfoden. Efter spejlæg og bacon gik turen til stranden - alle strandbilleder  fra alle dagene er samlet og kan ses ved at klikke her - prisen for en solvogn er stadig 50 THB. På vej til stranden besøgte vi Abebjerget. Det hedder sådan fordi, der er aber på bjerget. Vi så mange af dem. Den anden side af bjerget Hat Khao Takiap har en kæmpe Buddha stående.  Man kan ad en trappe gå op på toppen, men vi valgte at køre udenom. Billederne fra Abebjerget klik her. Vi kørte hjem ved tretiden. Senere spiste vi hos Natta - en rigtig god restaurant, der ligger lige overfor Hua Hin Markwin Lodge-Hotel.
Fredag 12.december
Der skete ikke meget denne dag, udover at vi var på stranden. Jeg fik en manicure og pedicure i en salon tæt ved vores hus. Det var billigt - 100 THB. Pigerne spiste alene på et sted ved markedet.

Natta

Stedet ved markedet
Lørdag 13. december
Underligt med den fod. Smerterne er væk lige så pludselig, som de er kommet. Nå godt det samme. Flokken tog på stranden, og jeg gik  på havearbejde. Jeg trængte til lidt fred, og desuden ville jeg ikke være for langt væk fra et toilet.  Jeg fik leveret skraldet og købt lidt ind, og jeg så mine mails. Min frokost bestod af blødkogte æg med skinke. De, der var taget på stranden kom tidligt tilbage, for at se hvordan det gik. Vi blev enige om, at køre til toppen Khao Hin Lek Fai, som ligger lige bagved huset. Der er sådan en smuk udsigt over Hua Hin derfra. Vi så et par påfugle deroppe. Derefter gik det til downtown. Vi parkerede og gik langs vandet til Hilton Hotel. På strandpromenaden nød vi en pilsner. Eyvind viste sig som en rigtig gentleman og hentede bilen. Vi kunne så shoppe lidt, mens vi ventede. Igen spiste vi hos Natta.

Foran Hilton til kolde øller

Stranden i Hua Hin by
Søndag 14. december
Strandtur. Pigerne på stranden var meget omsorgsfulde, på grund af mit fravær dagen i forvejen. Jeg gik ikke i vandet, for ikke at ødelægge maven. Vi kørte hjem ved totiden. Alle fire spiste igen hos Natta.
Mandag 15. december.
Eyvind stod tidligt op og tog på golfbanen. Grethe spadserede til Tesco og Birthe klarede opvasken. Jeg tog resten af haven. Nu ser den pæn ud. Pludselig havde vi ingen vand. Naboen var yderst behjælpelig, og hun fandt ud af, at der var lukket for hovedledningen længere oppe i gaden. Det blev fixet, og vi kørte til stranden. Da vi kom hjem ville vandpumpen ikke virke, så vi ringede til André.  Det blev ordnet lynhurtigt. Selvfølgelig vidste André, hvad vi skulle gøre. Denne aften gik pigerne til et nyt sted for at spise aftensmad. Det hedder Green Lotus, og maden er fabelagtig.

Pandekagemanden

Disse elefanter befinder sig ude ved indgangen til Markwin Lodge
Tirsdag 16. december
Strandtur med massage. Det har vi fået næsten hver dag.  Det er godt for skroget. Det var overskyet denne dag.  Denne dag var meget afslappet. Da vi gik for at spise, siger Birthe "Der går en elefant"! - Vi siger i munden på hinanden - "Du er fuld" - men ved nærmere eftersyn var der ikke blot en elefant, der var faktisk to. Vi havde denne aften  Eyvind med i Green Lotus, så han også kunne  smage deres pragtfulde mad.
Onsdag 17. december
Efter morgenmaden kørte vi mod Pala-U waterfalls. Klik her for at se billederne. Vi så en masse på vej dertil, og på et tidspunkt kørte vi igennem en nationalpark, der hedder Kaeng Krachan. Den er kæmpestor, og der lever vilde elefanter (vi så efterladenskaberne), tigre, hjorte og  bjørne. Vi så en masse aber uden haler. Hannerne havde helt rødt ansigt og røde klunker. Jeg har aldrig set den type aber før. Selve vandfaldene, Pala-U, er ikke stort mere end Dønfaldet på Bornholm. Der er bare 7-8 af dem. Vi så kun tre. Pigerne fik set sukkerrørsplantager og ananasmarker på vejen. De blev lidt forbavset over, hvordan ananas gror.  Indgangen til Pala-U koster 200 THB pr. pers.  På vej tilbage kørte vi til Market Village, det område hvor også Tesco befinder sig. Vi gik hver for sig, og aftalte at mødes ved bilen til aftalt tid.Pigerne spiste på Mini Farm Kitchen. God og billig mad.    
Torsdag 18.december
Igen strandtur. Eyvinds mave gik amok. Han kørte hjem, og kom senere tilbage efter os. Vi manglede et lagen fra vaskeriet, hvilket ikke er usædvanligt. Vi fik det dog efterhånden. Tøserne gik igen til Mini Farm Kitchen for at spise aftensmad. Denne gang Wienerschnitzel. Første gang vi var her, fik vi en Bamse med nissehue til tasken, og denne gang fik vi en Rudolf. Maden var igen upåklagelig.
Fredag 19. december
Eyvind ville til byen, og det passede pigerne fint. Jeg blev hjemme. Eyvind var ude efter polo-shirts. Han købte 10 næsten alle med brystlomme. Som rabat fik han et babyhåndklæde, som vi efterlod i huset. Mens de alle var væk, gjorde jeg det nederste badeværelse rent. Derefter fejede jeg begge terrasser. Aftensmaden indtog vi på Stefano. Maden er ok, men betjeningen er ringe, og der findes mest thai menuer.
Lørdag 20. december
Strandtur med en god gang thaimassage til mig. Grethe fik oliemassage, Birthe thaimassage og Eyvind fodmassage.  Da vi kom hjem holdt der en bil og spærrede vejen til indkørslen til huset. Vi søgte og fandt ejeren hos Kurt, André's genbo. Igen middag hos Natta.

Søndag 21. december
Vi sov lidt længere end de andre dage. Eyvind ville til stranden og have fodmassage, før vi skulle aflevere bilen. Pigerne ville til Market Village, og jeg ville checke vores fly hjem og slappe af. Vores fly så kanongodt ud, så det var ikke noget problem. Jeg hentede også et par øl hos købmanden, og fik sagt farvel til hende.
Mandag 22. december
Hjemrejsedag. Vi spiste, hvad vi kunne fra køleskabet. Derefter startede rengøringen. Så var det badetid for alle. Klokken 1330 gik piger til Natta for at få frokost. På vejen afleverede vi vores resterende madvarer til en gammel kone. Vi havde tidligere givet hende, hvad vi ville af med. Vi fik et tandløst smil, og hun takkede mange gange. Vores bil, som skulle tage os til lufthavnen, glimrede ved sit fravær. Jeg ringede til firmaet, for at få at vide, hvor den blev af. Den er der om ti minutter, sagde den dame, jeg talte med i telefonen. Der kom stadig ingen bil. Så ringede jeg igen, og hun bad om mit tlf nummer, så chaufføren kunne ringe til mig. Det gjorde han, men jeg kunne ikke forstå, hvad han sagde. Naboens kone (thai) hjalp mig med at få ham dirigeret til det rigtige sted. Det vil sige, jeg måtte også kontakte Per Butler, da vi havde vente 45 minutter. Surt at slutte ferien sådan.

Natta    - servitrice, kok og ejer