Harzen 21. sep. - 24. sep. 2007
Fredag 21. september forlod vi Rhinen og Ober Lahnstein. Undervejs til  vor lejlighed i Harzen stoppede vi ikke ret langt fra Alsfeld for at spise frokost. Eyvind var meget træt, da vi nåede frem, og han krøb i seng. Vi fik dog god aftensmad i en af restauranterne på dette lejlighedskompleks.
 Lørdag havde Eyvind det bedre, og han hentede rundstykker i vort lokale supermarked. Efter endt morgenmad kørte vi til Quedlinburg. Der er der ca. 1200 gamle bindingsværkshuse fra flere forskellige tidsperioder. Det er så smukt. Der var marked denne dag, så det fik vi også med. Jeg købte et par ting til pigerne. Hjemturen derfra var værre. Mange af vejene var lukkede, og der var rigtig mange omkørsler. Men så fik vi jo set noget andet, end det vi havde bestemt hjemmefra. Jeg fik om aftenen meget ondt i halsen og gik i seng.
 Søndag gjorde halsen stadig ondt, og jeg fik et par panodiler, og så gik turen til Goslar. Det er også en smuk gammel by med masser af bindingsværk. Jeg købte en Jägermeister for halsen, men det hjalp ikke rigtigt. Om natten blev jeg rigtig syg med opkast og snot og hovedpine.
 Mandag besluttede vi så at køre hjem til Danmark, da det er bedre at være hjemme, når man er syg. Det var to nætter før planlagt, men det gjorde ikke spor. Kilometertælleren stod på 122424 km. Vi havde altså kørt 5147 km.


En tur over en af de mange broer vi har passeret på turen

På vej til Harzen

På vej til Harzen

Selv dyne Larsen er her

Her spiste vi frokost på vej til Harzen

Så kan man endelig se Harzen i baggrunden

Her er vort hotel eller lejlighedskompleks

Der er også minigolfbane

Quedlinburg med de mange smukke bindingsværkshuse



Er det ikke smukt



Bindingsværkshusene er fra flere forskellige tidsperioder


Markedspladsen i Quedlinburg

Her venter den åbne karet udenfor kirken

Bryllupskaret




Her er et af Eyvinds galgeskilte

Alle husene er så forskellige



Betagende

Se katten på tagryggen - den er ikke levende

Et glimt af kirken i baggrunden

Rådhuset i Quedlinburg




Goslar

Imponerende hotel

Marktbrunnen med den gyldne ørn

Goslar

Alle de forrige og dette billede er alle fra Goslar - den har så mange smukke bygninger

Nok et galgeskilt eller laugskilt




Domvorhalle er det eneste, der er tilbage af  domkirken. Selve domkirken, som nu er revet ned, stammede fra 1050

Dette er indefra forhallen til domkirken

Kaiserpfalz - det gamle kejserslot

Mere af kejserslottet




Taget på tårnet er lavet af rigtige skiferplader 

Igen et rigtigt skifertag

Fruen var herinde og ose - der var ingenting at komme efter der




Herinde i en lille gård var der små forretninger

Smukke gamle bygninger i Goslar

Det er med hekse og trolde tager de alvorligt - her er vist vejen til helvede



Tårnet står i udkanten af Goslar